Fyr op for fællesskab

'Fyr op for Fællesskab - en trivselsfremmende indsats for udsatte børn og deres familier' er et tre-årigt udviklingsprojekt, støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Projektet skal over tre år øge trivslen og skabe meningsfulde fællesskaber for drenge i grundskolen, der har svært ved at møde stabilt i skolen. Dette gøres igennem familierettede gruppeforløb, hvor både drengene og deres forældre deltager i selvhjælpsgrupper, der bl.a. kan give troen på, at deres situation kan ændre sig. Projektet er en helhedsorienteret indsats, der både arbejder med barnet, familien og skolen og udføres i tæt samarbejde med skoleforvaltningen i Silkeborg Kommune. Projektet evalueres af VIA University College.

Ud over konkrete resultater for deltagerne er projektet med til at skabe ny viden og metoder om sideløbende grupper mellem børn og forældre - noget vi ikke før har prøvet i Selvhjælp Silkeborg - samt grupper målrettet mod drenge. I selvhjælpsverdenen er der nemlig generelt en skævvredet kønsfordeling til fordel for kvinder/piger. Derfor vil projektet bl.a. undersøge, hvordan vi bedst skaber gruppetilbud, der tiltrækker og fastholder drenge.

Læs mere

Kontakt
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

årstal
2021-2023
Målgruppe

Drenge i grundskolen, der har svært ved at møde stabilt i skolen

Støttet af:
Den A.P. Møllerske Støttefond
Projektpartnere:

Selvhjælp Silkeborg og folkeskolerne i Silkeborg Kommune

Projekttype
Metodeudviklingsprojekt

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark