Ungeindsatsen

Frivilligcentrets ungeindsats (tidligere betegnet som projekt ”Styrmand i eget liv”) har nu

eksisteret i over tre år, og er blevet en velintegreret del af tilbudsviften til udsatte og sårbare unge

i Gentofte Kommune

Ungeindsatsens overordnede formål er at bidrage til at skabe øget trivsel blandt udsatte og

sårbare unge og støtte dem i overgangen til voksenlivet, bl.a. ved at hjælpe dem til at fastholde og

gennemføre skole/uddannelse. Frivilligkoordinatorens fornemmeste opgave er at tage afsæt i de

unges drømme, ønsker og behov, og derefter matche de unge med frivilligcentrets egne frivillige

mentorer (1-1 indsatsen) og/eller brobygge dem til øvrige frivillige tilbud i lokalområdet.

I 2021 er der sket en udvidelse af indsatsens målgruppe. Målgruppen gælder nu alle udsatte og

sårbare unge i alderen 13-25 år i Gentofte Kommune, der har behov for frivillig støtte. Der er altså

ikke længere kun fokus på anbragte unge og unge med kontaktpersoner, som der tidligere har

været. Indsatsen hjælper i gennemsnit 50 unge om året. 

Læs mere

Kontakt
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

årstal
2019 -
Målgruppe

Sårbare unge i alderen 13-25 år

Støttet af:
Kommunen
Projektpartnere:

Frivilligkoordinatoren samarbejder med forskellige lokale civilsamfundsorganisationer, blandt

andet Røde Kors, Netværkshuset og headspace. Derudover samarbejdes der med en bred vifte af

kommunale aktører, herunder Ungekontakten, Ungeteam og Modtageteam, døgninstitution (JSU),

UU-vejledere, kultur og idræt, Ungecenter, boligsociale medarbejdere, Ungemiljøet i Byens Hus

samt flere folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Frivilligkoordinatoren er placeret fast hos Ungekontakten og Modtageteamet nogle gange om

måneden, hvilket er en stor succes. 

Frivilligkoordinatoren understøtter ydermere de boligsociale medarbejdere i rekruttering af frivillige til deres

tilbud til børn og unge og frivilligkoordinatoren brobygger børn og unge videre til deres tilbud.

Projekttype

Kommuner
Gentofte

Katagorier

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark