Skip to main content

Stor interesse for ny bestyrelsesuddannelse

Lidt mere end 100 deltagere sad med ved skærmene for at høre med, da FriSes medlemmer den 12.1. var inviteret til online fyraftensmøde om FriSes nye bestyrelsesuddannelse.

”Jeg har deltaget i mere end 1000 bestyrelsesmøder vil jeg tro, og jeg synes stadig, at bestyrelsesledelse kan være udfordrende”

Sådan startede FriSes formand Lars Rasmussen sit oplæg om baggrunden og formålet med at tilbyde en bestyrelsesuddannelse. Bestyrelsesarbejde er en særlig disciplin, og bestyrelserne i FriSes medlemsorganisationer står med et stort ansvar. Det kan til tider være en svær opgave, som vi gerne vil understøtte vores medlemmer i at lykkes med.

Uddannelsen er målrettet både bestyrelse og daglig leder og har tre moduler. Der er fokus på at give bestyrelsesmedlemmer og leder et fælles sprog og forståelse af ansvarsfordeling, roller og opgaver.

FriSes bestyrelsesuddannelse starter i foråret 2023 og er gratis at deltage i. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i år, vil der være mulighed igen, da vi forventer at gentage uddannelsen.

Tilmeldingsfrist er d. 15. april 2023.

Tilmeld dig her.