M365: 10 gratis licenser til alle foreninger
TechSoup samarbejder med Microsoft om at tilbyde alle godkendte nonprofits 10 gratis licenser til Microsoft 365 Business. Microsoft 365 er en udvidet version af Office 365, og med de gratis licenser får I ud over den seneste Office-pakke adgang til Windows 10 og en række andre features.
Hvis I allerede anvender Office 365, eller overvejer at ’go to the cloud’, er dette tilbud helt oplagt. Hvis I fx anvender Office 365 Business Premium, er den årlige besparelse pr. bruger 283,50 – uden, at I mister funktionalitet!
Sådan får I adgang til tilbudet om gratis licenser:
Hvis Techsoup allerede har godkendt jer til Office 365 til nonprofit-priser, kan I blot tilføje licenserne, når I er logget ind i admin-modulet på portal.office.com
Er I endnu ikke godkendt til Office 365, skal I ansøge her. Hvis I er godkendt på TechSoup, bliver I automatisk godkendt – men I skal udfylde ansøgningskemaet for at komme i gang.
Tilbuddet gælder naturligvis også for alle jeres medlemsforeninger, så glæd dem med en tidlig julegave.