Boldbaner og brobygning går hånd i hånd 

Af:

Kamilla Waleria Madsen
8. marts 2025

Hvad gør man, når man er ung og hverdagen ikke rummer så meget? Det kan være svært at søge uddannelse eller arbejde, hvis usikkerheden ved sociale relationer overskygger modet og lysten til at have en hverdag med fast struktur, mening, kammerater og kollegaskaber.

 

Fællesskaber bløder jobsøgningen op 

Hvis man er så heldig at bo i Hillerød, kan man takket være et samarbejde mellem frivilligcentret og det kommunale center HUV, få muligheden for at bekæmpe barriererne med et tilbud om at tage en times enten bordtennis- eller fodboldtræning, før computeren tages op ad tasken, og der skal opdateres CV, søges job eller ledes efter anden relevant beskæftigelse. Det foregår sammen med unge i samme situation som en selv og med trænere fra to lokale foreninger. 

 

Camilla Boelt arbejder som virksomhedskonsulent og koordinerer indsatsområdet for de unge, der går til Fodbold- eller Bordtennis for Fremtiden, som tilbuddet bliver kaldt. 

 

Hun fortæller, at idéen med at inkorporere en bold med det ellers sædvanlige tilbud om jobklub giver de unge noget særligt. 

 

”Jeg har set, hvordan en ung har udviklet sig fra kun at ville tale og spille bordtennis med træneren til at være klar på at spille vinder-mod-vinder, uanset hvem der nu står på den anden side af bordet,” siger hun og fortsætter: 

 

Samtidig sker der jo også ting uden for banen; de unge prikker jo også lige hinanden på skulderen, når de holder jobklub efter træningen, og siger ’hey, fik du søgt det der job, vi talte om sidst?’”

 

Der skal være fællesskaber til alle 

Men der er også unge, der kæmper med barrierer større end, at de kan starte med at takke ja til det faste tilbud i HUV om fodbold eller bordtennis. 

 

De får til gengæld typisk tilbudt støtte 1:1 med Camilla, som rådgiver den enkelte unge til at komme i en form for beskæftigelse. Her har hun gang på gang måttet konkludere, at de unge har brug for flere sociale relationer, før de kan finde modet til at rejse sig fra sofaen og træde ud i verden. 

 

”Det værste i mit arbejde er, når jeg sidder overfor en ung, der siger, ’det eneste, jeg bare gerne vil have, det er en ven.’ Så brister mit hjerte,” siger hun.

 

Camilla blev frivillig – og sikrede det gode følgeskab 

”Der er så mange gode tilbud i Hillerød, det kan jeg jo se på Socialkompas. Men det kan faktisk også være lidt overvældende. Derfor har jeg flere gange anbefalet en aktivitet i et foreningsfællesskab og så fulgt den unge, når de skulle afsted for første gang. Så var der et kendt ansigt, de kunne træde ind ad døren sammen med,” siger hun.  

 

Nogle unge kan hun efter lidt tid henvise til også at deltage i bold-fællesskaberne gennem HUV. Men Camilla er selv glad for krea-sysler og tænkte derfor, at der manglede et andet fællesskab end om sport. 

 

Hun blev gjort opmærksom på den lokale forening Unge for Ligeværd (UFL) gennem frivilligcentret og blev derefter selv fast frivillig. Her afholder de nemlig krea-aftener hver anden onsdag, og så kan Camilla anbefale de unge, som kunne have interesse, at komme forbi og mødes i fællesskabet.  

 

”Som frivillig kan jeg få et unikt indblik i de unges liv på en helt anden måde, end når jeg er på arbejde,” siger hun og fortsætter:

 

”Foreningslivet kan bare noget særligt. Her handler det ikke om job og uddannelse, men om at finde nogen mennesker, som man kan være sig selv med” siger hun.

 


Denne fortælling

I denne historie retter vi fokus mod Nordsjælland, hvor Frivilligcenter Hillerød i to ud af fire år har arbejdet målrettet for at styrke fællesskaber for unge i sårbare positioner gennem indsatsen ’Flere i fællesskaber gennem lokale partnerskaber’. Blandt andet gennem et samarbejde mellem frivilligcentret og Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV), som fungerer som både socialindsats og jobcenter til unge i kommunen, der står foran at søge enten uddannelse eller arbejde.

 

Indsatsen er støttet af Social- og Boligstyrelsen.