Mennesker trives bedst i fællesskaber
Vi tror på, at gode rammer skaber et godt, sundt og givende foreningsliv. Derfor arbejder vi for at give lokale foreninger de bedst mulige forudsætninger for at skabe meningsfulde fællesskaber lokalt.
Det gør vi bl.a. i fysiske huse for foreninger og fællesskaber: i frivilligcentre.
Frivilligcentrene har ansatte, som er lokale eksperter i frivillighed og foreningsliv. Deres viden, kompetencer og lokale kendskab er altafgørende i vores arbejde og projekter om brobygning og samarbejde på tværs af sektorer.
Sådan arbejder vi med fællesskaber med mening
Brobygning
Vi bygger broer mellem mennesker og fællesskaber
Vi har en unik viden om de lokale fællesskaber, der findes i foreningslivet og i lokale kredse – til tider også uden for foreningerne.
Den viden bruger vi, når vi helt struktureret går til opgaven om at forbinde mennesker med fællesskaber, bl.a. med vores model for brobygning.
Samtalegrupper
Hjælp til selvhjælp, når livet slår knuder
I over 700 lokale samtalegrupper skaber vi rum for ligeværdige møder menneske-til-menneske.
Grupperne er små, trygge fællesskaber, hvor mennesker mødes for at give hinanden gensidig støtte. Det er værdifuldt – bl.a. ser vi, at det styrker selvtilliden hos de deltagende.
Socialkompas
Giver overblik over lokale fællesskaber og tilbud
FriSes onlineplatform Socialkompas er en digital vejviser, hvor medborgere, deres pårørende og frontpersonale kan finde de fællesskaber, den hjælp og den støtte, den enkelte har brug for.
Socialkompas rummer et bredt udsnit af sociale tilbud og tager altid udgangspunkt i de lokale muligheder.